Forholdsregler vedrørende forsikringer og arbejdsskader

Forsikringer kan være et svært emne at forstå til bunds. Der er mange regler og undtagelser. Vi har derfor på disse sider forsøgt at hjælpe dig så godt som muligt og samlet de vigtigste regler. Vi anbefaler, at især inden du tager på feltarbejde eller rejser udenlands, så bør du tjekke din dækning.

Hos AU er der som udgangspunkt en rejseforsikring, når du rejser udenlands (incl. Grønland og Færøerne), og der er den lovpligtige arbejdsskadedækning (dækkende i arbejdstiden lige meget hvor man er) og lovpligtige forsikringer på køretøjer.

Som ansat er du dækket bedre og i flere tilfælde end som studerende/gæst. Tjek de nærmere regler på siderne herunder.

Vær altid opmærksom på, hvad du gør!

Kommer du ud for en ulykke (en pludselig opstået skade) i forbindelse med dit arbejde, fx under feltarbejde, eller på din rejse, så kan der være tilfælde, hvor du ikke kan forvente arbejdsulykkeserstatning, selvom du er ansat. Arbejdsskadestyrelsen skal først og fremmest anerkende det som en decideret arbejdsskade.

Det er derfor altid en god ide at tegne privat heltids-ulykkesforsikring. Men også i sådanne tilfælde skal du altid have omtanke i din færden og sætte dig ind i, hvornår du kan forvente erstatning (læs dine forsikringsregler). En gængs forsikring tager ofte forbehold for diverse ekstreme ting, såsom dykning, klatring og grov uagtsomhed etc.

98937 / i31